You are currently browsing the tag archive for the ‘Radikale Venstre’ tag.

    For nylig delte Ole Søbæk fra Konservative DR’s kandidatprofiltest med sine Facebookvenner og morede sig over, at han var mest enig med vores radikale Mads Bondo Dydensborg (86%) nr. 2 på vores liste og mindst enig med mig (41%).

    Det var da også sjovt.

    Mest sjovt var det måske, at man kunne se, at Ole ikke var enig med sig selv – kun 89%. Han var heller ikke særlig enig med sine konservative medkandidater idet de ikke var at finde blandt de fire mest enige. For ekspirimentets skyld tog jeg selv testen. Men brugte Oles var. Det gav ikke overraskende 100% enighed. Men så så billedet lige pludselig anderledes ud. Mads Bondo faldt ud af feltet med de mest enige, Venstre rykkede ind og jeg rykkede fra 41%’s enighed op til 52%. Nu skal jeg skynde mig at sige, at det ikke i sig selv er noget mål for mig at være enige med Konservative.  

     
    Billede: Ikke så overraskende at jeg er mest enig med mig selv. Men det er da tankevækkende, at jeg er 86 % enig med Mads Bondo Dydensborg (B) og mindst enig med Helle Løvgreen Mølvig - som også er radikal. Der er vist hele pladen fuld hos de Radikale :-)

    Min mand tog testen i den tro at han nok ville være mest enige med nogle Venstrefolk. Næ, det blev en Socialdemokrat han var mest enig med.

    Så man kan spørge sig selv. Kan kandidatprofilerne bruges til andet end morskab? Man kunne få den tanke, at nogen opstillede kandidater er ude af synk med deres parti eller vælgere eller at nogle kandidater stiller op for det forkerte parti?

    Ole skriver på Facebook, at Radikale er et rummeligt parti. Det er jeg super glad for, at han har opdaget. Plads til mangfoldighed i vores socialt liberale parti er vi kendte for. Vi forstår både at være økonomisk ansvarlige samtidig med, at vi tænker på dem, der har mindst. Så velkommen hos Radikale. Vi lytter til alle.

     

    Advertisement

Så er det nu. Det er nu, der skal stemmes for fornuft og fornyelse. Det får du hos Radikale Venstre. En fornuftig økonomisk politik og en ny regering.

En ny regering der ser med friske øjne på en lang række politikområder. Uddannelse, forskning, miljø og klima, erhvervspolitik, socialpolitik og udlændingeområdet.

Vi trænger til en ny regering. Så brug din stemme, stem lokalt for lokal indflydelse. Vi skal have en fjordforbindelse, vi skal have nogle ordentlige daginstitutioner og skoleforhold. Vi skal behandle de ældre med respekt.

Stem på Radikale Venstre og Helle Løvgreen Mølvig – din lokale Frederikssundkandidat.

I Politiken kunne man torsdag d. 1. sept. læse, at erhvervslivet efterspørger kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Der mangler danskere med de rette kvalifikationer, så derfor må polsk arbejdskraft træde til. Desværre for dansk vækst er vi begavet med en beskæftigelsesminister, der hellere vil spare f.eks. AMU-kurserne væk end skaffe folk i arbejde. I stedet bruger selvsamme minister, Inger Støjberg (V), 26 mia.af kroner på ubrugelig aktivering, hvor folk i fire uger undervises
af tilfældige i at skrive et C.V. Virksomhederne mangler folk, hvor få ugers efteruddannelse kunne gøre den store forskel. F.eks. et svejsekursus eller en chaufføruddannelse.

Regeringen har selv været med til at afskaffe efterlønnen og halvere dagpengeperioden. Tiltag som også de Radikale går ind for, men modsat regeringen, der efterfølgende lader de berørte i stikken, vil Radikale netop reformere beskæftigelsesindsatsen, så det er muligt at få relevante kurser igennem vores håndholdte indsats. Altså en relevant plan for den enkelte ud fra tillid og behov.

Ingers spareplan fastholder arbejdsløse i ledighed og undergraver dermed statskassens finanser yderligere i form af tabte
skatteindtægter. RV lytter – også til erhvervslivet. RV tror – også på arbejdsløse.

Byrådet i Frederikssund Kommune holder første budgetmøde på onsdag d. 15. sept. kl. 19.00 i byrådssalen. Der skal bl.a. diskuteres et forslag om nedskæringer på timetallet på byens skoler.

At gå fra vejlledende timetal til minimumstimetal betyder i realiteten, at en elev kommer til at mangle 1/2 års skolegang over 9 år (1.-9. klasse).

Det mener Radikale Venstre er uacceptabelt. Så drastiske nedskæringer kan ikke undgå at mærkes på børnenes muligheder for indlæring af basale færdigheder som læsning, stavning og regning.

Mød derfor op, hvis du vil deltage i debatten, have indflydelse på resultatet eller bare høre argumenterne. Radikale Frederikssund vil i hvert fald være til stede og give sin mening til kende.

Helle Løvgreen Mølvig

Kontaktinfo

Helle Løvgreen Mølvig
mobil 22 17 57 27
lovegreen@email.dk
www.radikale.dk/hellemoelvig
Facebook Helle Løvgreen Mølvig, Radikale Venstre